Monjasa
Monjasa har arbejdet i Microsoft Azure i mange år og opbygget en moden cloudplatform, der understøtter forretningen globalt.
Men efterhånden som kravene til governance, dokumentation og compliance voksede, opstod et nyt behov. Ikke for flere teknologier, men for et stærkere og mere standardiseret fundament.
Med Fellowmind Managed Platform har Monjasa implementeret Microsofts best practices på tværs af deres cloudmiljø. Resultatet er en platform, der gør det lettere at dokumentere compliance, samarbejde med eksterne partnere og skabe et mere ensartet driftssetup.
Fra egen tilgang til Microsofts best practices
Monjasa var blandt de virksomheder, der tidligt tog Azure til sig, og cloudmiljøet er gennem årene blevet udviklet i takt med forretningens behov.
Da næste fase skulle planlægges, handlede det derfor ikke om at tilføje nye løsninger, men om at skabe en mere standardiseret måde at arbejde på.
"Vi ville gå fra noget, der var hjemmedesignet, til at vi bare læner os op ad det, Microsoft siger vi skal – deres best practices på alt lige fra netværk til navngivning til firewall-indstillinger."
— Michael Bruun Østergaard, IT Director, Monjasa
Valget faldt på Microsoft Cloud Adoption Framework som det styrende princip. For at omsætte principperne til praksis valgte Monjasa samtidig Fellowmind Managed Platform.
Vi manglede noget procedure og noget proces, og det var det, vi gerne ville have ud af Microsoft CAF – og der var FMP en måde at få det implementeret på, uden at vi selv skulle opbygge kompetencerne.
Et fundament, der gør outsourcing lettere
For Monjasa handlede standardiseringen ikke kun om teknologi.
Et vigtigt mål var at skabe et fundament, som gjorde det lettere at lade en partner stå for den daglige drift af infrastrukturen.
"En stor del af motivationen var, at vi gerne vil kunne outsource driften af vores infrastruktur."
— Michael Bruun Østergaard, IT Director, Monjasa
Når platformen følger fælles standarder, bliver det lettere at overdrage ansvar og sikre en ensartet drift på tværs af organisationen.
Det er bare nemmere at gøre, når vi har et standardfundament bygget, sådan som Microsoft siger det skal bygges – så er det også nemmere for jer at drifte det, som Microsoft siger det skal driftes.
En fælles måde at bygge på
Den nye platform har også ændret hverdagen for dem, der arbejder med infrastrukturen.
Hvor der tidligere kunne være flere måder at løse den samme opgave på, findes der nu en fælles ramme for, hvordan nye løsninger etableres.
"Det er ikke længere en diskussion, om der skal være backup eller sikkerhedsindstillinger – det skal der bare. Vi har en playbook nu. Det havde vi ikke før."
— Michael Bruun Østergaard, IT Director, Monjasa
Det skaber mere ensartede løsninger, gør onboarding af nye leverandører lettere og reducerer behovet for individuelle beslutninger fra gang til gang.
Compliance, der kan dokumenteres
Som global virksomhed møder Monjasa løbende krav til dokumentation, sikkerhed og compliance.
Med den nye platform er det blevet enklere at dokumentere, hvordan infrastrukturen lever op til gældende standarder og krav.
"Når vi bliver spurgt, om vi følger ISO 27001, så kan vi nu sige ja – og dokumentere det."
— Michael Bruun Østergaard, IT Director, Monjasa
Samtidig er governance blevet en mere naturlig del af platformen frem for en særskilt opgave.
Det kræver ikke en masse ekstra arbejde nu. Det er blevet nemmere at håndtere governance, fordi vi har fået standard helt nede i bunden af infrastrukturen.
Mere struktur giver bedre økonomisk indsigt
Den nye struktur har også gjort det lettere at skabe gennemsigtighed i omkostningerne.
Når ressourcer, services og miljøer er organiseret ensartet, bliver det muligt at koble udgifter direkte til de dele af forretningen, der bruger dem.
"Vi kan nu fordele hostingomkostningerne ud i de business units, hvor de hører til, fordi vi har fået struktureret infrastrukturen bedre."
— Michael Bruun Østergaard, IT Director, Monjasa
Det giver et mere retvisende billede af forbruget og gør det lettere at følge udviklingen over tid.
Et fundament for fremtiden
Projektet har først og fremmest handlet om at skabe et stærkt fundament.
I dag arbejder Monjasa på en platform, der bygger på Microsofts anbefalede principper og giver en mere ensartet tilgang til drift, governance og videreudvikling.
"Det skaber grobund for forretning hos os."
— Michael Bruun Østergaard, IT Director, Monjasa
Resultatet er en platform, der gør det lettere at dokumentere krav, samarbejde med partnere og udvikle løsninger på et fundament, der er bygget til at holde.