Sådan fanger SOC og XDR cybertrusler i realtid
Moderne angreb bevæger sig hurtigt. Jeres forsvar skal være endnu hurtigere. Derfor kombinerer fremtidens sikkerhedsorganisationer menneskelig ekspertise med intelligent XDR-teknologi for at stoppe trusler, før de når at gøre skade.
Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår
Cyberangreb stopper ikke ved fyraften, og går ikke hjem fra samlebåndet kl. 17. Hackerne arbejder døgnet rundt, og de venter ikke på, at jeres IT-afdeling møder ind mandag morgen kl. 08.00.
Det lyder dramatisk, men løsningen behøver ikke være det.
Ved at kombinere en SOC (Security Operations Center) med moderne XDR-teknologi får I et forsvar, der opdager og stopper angreb i realtid. Før de udvikler sig. Før de når at gøre alvorlig skade på jeres forretning.
Hvad er et Security Operations Center (SOC)?
En SOC er jeres sikkerheds-kommandocentral. Her overvåger specialiserede sikkerhedseksperter virksomhedens IT-miljø 24/7/365.
Det betyder:
- Realtidsanalyse af mistænkelig aktivitet
- Proaktive reaktioner på hændelser
- Aflastning af den interne it-afdeling, så de kan fokusere på deres kerneopgaver
- Løbende forbedringer, nye regler og politikker der strammer sikkerheden
Med en SOC får I ikke bare overvågning; I får et dedikeret team, der tager hånd om hændelserne, så I slipper for at stå alene med ansvaret, når noget brænder på.
Hvad betyder XDR og hvorfor er det så effektivt?
XDR (Extended Detection and Response) er teknologien, der binder det hele sammen. Hvor traditionelle løsninger ofte kun kigger på én del af miljøet ad gangen, samler XDR trusselsdata på tværs af hele jeres landskab:
- Microsoft 365
- Endpoints
- Identiteter
- Netværk
- Cloudmiljøer
Det gør det muligt at se mønstre og sammenhænge, som ellers ville være skjulte. Angreb på tværs af flere systemer bliver opfanget – ikke overset.
Kort sagt: I går fra reaktion til intelligent forebyggelse.
Hvorfor er realtid afgørende?
Når det kommer til cybertrusler, tæller hvert sekund. En kompromitteret brugeridentitet kan udnyttes på minutter: kryptering af filer, tyveri af data eller spredning af ransomware.
Med en SOC og XDR-løsning får I:
- Hurtig respons: Mange angreb stoppes automatisk af XDR – eller manuelt af SOC-analytikere inden for få minutter.
- Mindre støj: Irrelevante alarmer filtreres fra, så I kun bliver involveret, når det er nødvendigt.
- Tryghed: I ved, at nogen holder øje – døgnet rundt.
En sikkerhedsløsning, der passer naturligt ind
Sikkerhed fungerer bedst, når den ikke lever ved siden af forretningen, men underbygger den.
Ved at bygge jeres forsvar på Microsoft Securityplatformen – med teknologier som Microsoft Sentinel og Microsoft Defender XDR – får I et system, der er direkte integreret med de værktøjer, medarbejderne allerede bruger.
Når det kombineres med vores Managed XDR og SOC-service, får I:
- Et sammenhængende forsvar på tværs af data, enheder, brugere og cloud
- Proaktiv overvågning fra et lokalt team af sikkerhedsspecialister
- Løbende optimering, så jeres opsætning følger trusselsbilledet
- Et dansktalende SOC, der sikrer klar kommunikation, hurtig forståelse og effektiv håndtering – også når situationen er kritisk
Sikkerheden bliver dermed en naturlig del af jeres it-infrastruktur – ikke en barriere.
Er jeres it-sikkerhed klar til fremtiden?
Fremtidens trusselsbillede er komplekst, globalt og AI-drevet. Derfor skal jeres forsvar være det samme.
Når avanceret teknologi (XDR) arbejder tæt sammen med erfarne sikkerhedseksperter (SOC), stopper I angreb, før de udvikler sig, og I sikrer en stabil drift, uanset hvad hackerne finder på.
Næste skridt - hvad vil I helst?
Vil I se, hvordan jeres virksomhed vil klare sig med en Managed XDR og SOC-løsning?
Få en gratis 45-minutters Security Screening
En hurtig gennemgang af jeres nuværende risiko og konkrete anbefalinger.
Download vores produktark om MXDR & SOC
Bliv klogere på, hvad en moderne sikkerhedsmodel betyder for jeres drift.
Udfyld formularen