Når AI ændrer måden, vi bygger og forbruger data i Microsoft Fabric
Hvordan ændrer AI måden, vi bygger og forbruger data i Microsoft Fabric? Til denne inspirationsmorgen med Jes Bay Stellini og Morten Tang Skouw Søndergaard fra Fellowmind får du konkrete use cases, live demoer og praktiske erfaringer med AI i Fabric, så du kan forstå mulighederne og komme i gang med at udnytte dem i praksis.
Inspirationsmorgen
Mange arbejder allerede med Microsoft Fabric som dataplatform. Med AI bliver platformen til noget mere: en aktiv samarbejdspartner, der ændrer hele måden, vi bygger og forbruger data på. Fra agentic coding af notebooks og datatransformationer, over AI-agenter, der besvarer forretningsspørgsmål direkte på de semantiske modeller, til rapporter og applikationer, der vibe codes i Fabric Apps.
På denne inspirationsmorgen giver vi et overblik over, hvordan AI har ændret Microsoft Fabric som platform, og hvordan det allerede i dag ændrer måden, vi arbejder med data på. Vi går i dybden med konkrete use cases, og Jes Bay Stellini og Morten Tang Skouw Søndergaard fra Fellowmind præsenterer live demoer og erfaringer fra virkelige projekter.
Det får du med hjem
- Overblik: Se, hvordan AI ændrer hverdagen for alle, fra udvikleren, der bygger løsninger i platformen, til forretningsbrugeren, der arbejder med rapporter og analyser.
- Praktiske use cases: Få konkrete eksempler, du kan spejle din egen organisation i.
- Teknisk indsigt: AI's muligheder gennem hele medaljearkitekturen, fra bronze til guld og videre til rapporteringslaget, hvor agenter kan besvare spørgsmål direkte på den semantiske model.
- Direkte sparring: Mulighed for at stille spørgsmål og få konkret vejledning.
Agenda
Vi starter kl. 08:30 med kaffe og let morgenmad. Det faglige program starter kl. 09:00.
08:30 – 09:00
Ankomst, morgenkaffe og bagværk
09:00 – 10:00
Oplæg: AI i Microsoft Fabric med live demoer
10:00 – 10:30
Mulighed for spørgsmål og dialog
10:30
Tak for i dag
Praktisk information
- Tirsdag d. 15. september kl. 08:30 - 10:30
- Fellowmind, Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C
- Vi byder på let morgenmad og kaffe
- Bemærk, at der er meget begrænset parkering omkring vores kontor på Frederiksberg. Vi anbefaler derfor, at du tager cykel eller offentlig transport. Kontoret ligger fem minutters gang fra Forum metrostation.
Vil du med?
Tilmeld dig eventet her.