Go to main content Go to main menu

Hvad er en AI agent?

AI agenter er ved at gøre deres indtog som nye digitale kolleger og kommer til at ændre vores arbejdsdag markant. I dette blogindlæg kan du lære, hvordan de fungerer i praksis, og hvorfor de bliver en vigtig del af fremtidens arbejdsplads.

  • 15. september 2025

Hvad er en AI agent hero.jpg

En AI agent er en digital medarbejder, der kan tage imod en opgave, forstå hvad der skal gøres, og selv udføre det i virksomhedens systemer.  

Hvor en klassisk AI som ChatGPT giver dig et svar, når du selv kommer med en lidt mere åben forespørgsel, kan en AI agent tage næste skridt: slå data op, oprette en sag eller sende en besked – uden menneskelig indblanding. Beskrevet på en anden måde skal en klassisk chat med ChatGPT styres i den rigtige retning, hvor en AI agent i forvejen er tilpasset en eksisterende proces og kan hjælpe med fremdrift her. 

Set i det lys kan en AI agent potentielt frigive enorme ressourcer i virksomheden, når den opsættes korrekt, og derfor er det en teknologi, ingen virksomheder kommer udenom i fremtiden. 

Hvordan virker AI Agents i praksis? 

En AI agent fungerer ved at koble forståelse af sprog sammen med adgang til virksomhedens systemer. Når en Agent modtager en opgave, kan den selv bryde den ned i trin, tjekke regler, slå data op og udføre handlingerne ét for ét – præcis som en medarbejder ville have gjort manuelt. Forskellen er, at det sker automatisk og med det samme, hvilket frigør tid til de opgaver, hvor menneskelig indsigt gør den største forskel. 

Det bliver mest tydeligt, når man ser det i konkrete arbejdsgange. Her er fire helt enkle eksempler på, hvordan AI agents allerede bruges i 2025, til at lette hverdagen og spare tid og ressourcer for virksomheder. 

 

Eksempler fra virkeligheden

  1. Kunden skriver i chatten: “Jeg vil gerne returnere min skjorte, ordrenr. 12345”.
  2. AI Agenten slår selv ordrenr. op i jeres system.
  3. AI Agenten tjekker, om varen kan returneres (fx inden for 30 dage).
  4. AI Agenten opretter en retursag og henter den tilhørende faktura.
  5. AI Agenten sender en mail til kunden med returlabel + bekræftelse. 

For medarbejderen betyder det: ingen copy-paste, intet dobbeltarbejde. Medarbejderen kan i stedet bruge tiden på de mere komplekse sager, der kræver menneskelig vurdering. 

For kunden føles det smart, hurtigt og professionelt, fordi de får svar med det samme, selv hvis henvendelsen finder sted sent om natten eller i weekenden. 

  1. Medarbejderen skriver i intranettets chat: “Jeg vil gerne holde ferie i uge 32”.
  2. AI Agenten logger automatisk ind i HR-systemet.
  3. Den tjekker, hvor mange feriedage medarbejderen har tilbage.
  4. AI Agenten opretter en ferieanmodning i systemet og sender den til godkendelse hos nærmeste leder.
  5. AI Agenten giver medarbejderen besked: “Din ferieanmodning for uge 32 er sendt til din leder til godkendelse.” 

For HR-afdelingen betyder det færre trivielle mails og manuelle opslag i systemet. 

For medarbejderen betyder det hurtig håndtering uden at skulle lede efter formularer eller ringe til HR. 

  1. En faktura modtages på mail: “Faktura #998 for rengøringstjenester – 12.500 kr.”
  2. AI Agenten aflæser automatisk fakturaens indhold.
  3. Den slår fakturaen op mod indkøbsordrer i ERP-systemet.
  4. AI Agenten finder den rigtige ordre og sikrer, at beløb og dato stemmer.
  5. AI Agenten markerer fakturaen som “klar til betaling” og sender en kort status til økonomimedarbejderen. 

For økonomiafdelingen betyder det langt færre manuelle opslag og tastefejl.

For virksomheden betyder det hurtigere betalinger, bedre kontrol, og at medarbejderne kan bruge tiden på at analysere økonomien frem for at lave rutineafstemninger. 

  1. Efter en messe uploader sælgeren en liste med 50 visitkort til CRM.
  2. AI Agenten beriger automatisk hvert lead med kontaktinfo, virksomhedsstørrelse og branche.
  3. Den tjekker, om virksomheden allerede er kunde, og tilføjer noterne fra messen.
  4. AI Agenten skriver et personligt opfølgningsmail-udkast til hver kontakt.
  5. Sælgeren får en oversigt med alle mails klar til godkendelse og udsendelse. 

For sælgeren betyder det ingen manuel indtastning eller copy-paste.

For salgsafdelingen betyder det hurtigere opfølgning og større chance for at varme leads bliver til reelle salgsmuligheder. 

AI agents i Microsofts økosystem 

Mange virksomheder arbejder allerede i Microsofts værktøjer til hverdag – Teams, Outlook, Dynamics eller Power Platformen. Det gør det oplagt at integrere AI agents som del af dette økosystem. 

Med Copilot i Teams og Outlook kan man allerede i dag få hjælp til mødenoter, opsummeringer og mails. Men næste skridt er, at agenterne også kan kobles direkte til virksomhedens egne data og eksisterende processer.  

Det betyder, at en AI agent kan hente oplysninger i Dynamics 365, oprette en sag i Service Desk eller trække en rapport i Power BI, uden at en medarbejder behøver klikke rundt i flere systemer. 

Microsoft arbejder også på Azure AI Agent Service, som gør det muligt at bygge mere avancerede agenter, der kan styre komplekse arbejdsgange på tværs af hele organisationen.  

På den måde bliver AI agents ikke bare en ekstra funktion i et program, men en integreret del af den måde, medarbejderne arbejder på hver dag. 

Skal I have jeres egne AI agenter i virksomheden? 

Hos Fellowmind hjælper vi jer med at finde den rigtige vej ind i AI-universet – uanset om det handler om at udnytte de muligheder, der allerede findes i Microsoft Copilot, eller om I har brug for en skræddersyet AI agent, der arbejder direkte med jeres egne data og systemer.

Vi tager altid udgangspunkt i jeres forretning, jeres arbejdsgange og jeres mål – og hjælper jer med at afklare, hvor det giver mest værdi at sætte ind. Nogle gange er en mindre automatisering nok. Andre gange giver det mening at bygge en mere avanceret løsning, der kan understøtte flere afdelinger og processer på tværs.

Vil I gerne blive klogere på mulighederne, har vi to gode steder at starte:

  1. Deltag i vores Copilot Workshop – her får I konkrete eksempler og hands-on erfaring med, hvordan Copilot kan skabe værdi i jeres hverdag.
  2. Tilmeld jer vores kommende webinar om Copilot Agents – her får I indblik i, hvordan AI agenter kan automatisere hele arbejdsgange og blive en naturlig del af fremtidens arbejdsplads.

Uanset hvor I står, tager vi gerne en uforpligtende snak om mulighederne.

Kontakt

Lasse Skjelmose
Manager, Products
+45 27 22 33 72
lasse.skjelmose@fellowmind.dk