Go to main content Go to main menu
27.03.2026

Fellowmind og Royal Unibrew indgår strategisk samarbejde om Microsoft CSP-aftale

Det udvidede samarbejde styrker Royal Unibrews digitale fundament og sikrer en mere fleksibel, optimeret og fremtidssikret licenshåndtering på tværs af markeder.

royal unibrew nyhed om samarbejde.jpg

Royal Unibrew og Fellowmind udvider deres flerårige samarbejde med en ny strategisk aftale om håndtering af Microsoft-licenser gennem Cloud Solution Provider (CSP)-modellen. Aftalen er et naturligt næste skridt i et partnerskab, der allerede favner Data & Analytics, Modern Work, infrastruktur og sikkerhed, alt sammen baseret på Microsoft-teknologi.

Vi har valgt at udvide samarbejdet med Fellowmind, da de dækker hele teknologistakken på tværs af vores markeder. Det gør det naturligt også at lade Fellowmind håndtere vores Microsoft-licensaftale. Med deres licensteam sikrer vi korrekt licensering, rådgivning, optimering og ikke mindst høj adoption af vores løsninger

Jonas Toft Olesen
Jonas Toft Olesen CIO i Royal Unibrew

Fra EA til CSP: Øget fleksibilitet og stærkere økonomi

Som led i aftalen skifter Royal Unibrew fra en traditionel Microsoft Enterprise Agreement (EA) til en mere fleksibel CSP-model. Overgangen er baseret på en grundig analyse af virksomhedens behov og muligheder for optimering.

I tæt samarbejde med Royal Unibrew har vi analyseret deres behov og identificeret muligheder for en mere optimal og fleksibel aftalemodel. Overgangen fra EA til CSP har gjort det muligt både at realisere konkrete optimeringer og sikre en stærkere økonomisk ramme

Rasmus Treumer
Rasmus Treumer Executive Director i Fellowmind

Én samlet løsning for licenser, support og fakturering

Med CSP-modellen overtager Fellowmind fuld håndtering af Microsoft-licenser, support og fakturering, hvilket giver Royal Unibrew en enklere og mere effektiv administration.

Fordelene ved CSP inkluderer:

•    En fleksibel og skalerbar aftalemodel
•    Ét samlet kontaktpunkt
•    Adgang til rådgivning og support fra en strategisk partner
•    En kostoptimeret licensstruktur baseret på Pay-as-You-Go

royal unibrew nyhed om samarbejde 2.jpg

Mere end licenser - et strategisk partnerskab

For Fellowmind er aftalen en forlængelse af ambitionen om at være en strategisk samarbejdspartner, der skaber reel forretningsværdi gennem både projekter og løbende drift.

Vi ønsker at understøtte vores kunder bredt - både i deres forretningskritiske projekter og i den efterfølgende drift og optimering. Med en CSP-aftale får man ikke blot licenser, men en partner, der løbende rådgiver, optimerer og sikrer maksimal værdi af investeringerne

Mikkel Aude
Mikkel Aude Executive Director i Fellowmind

Om Royal Unibrew

Royal Unibrew er en førende regional drikkevarevirksomhed med stærke brands i Norden og Baltikum såvel som Italien, Frankrig, Benelux og Canada. Derudover tilbyder virksomheden et udvalg af drikkevarer i mere end 70 markeder verden over. Læs også vores kundecase om Royal Unibrew her

Kontakt

Mikkel Aude
Executive Director, Denmark
+45 27 22 33 67
mikkel.aude@fellowmind.dk