COWI vinder international pris for digital arbejdsplads med løsninger fra Fellowmind
COWI har vundet Step Two’s 2025 Intranet & Digital Workplace Award, og anerkendes som globalt førende indenfor digital workplace.

Vi er stolte over at kunne dele, at vores kunde COWI har vundet guld ved Step Two’s 2025 Intranet & Digital Workplace Awards – en global pris, der hylder og anerkender de bedste og mest innovative Intranet og digital workplace løsninger.
Prisen blev tildelt COWI for deres omfattende, brugervenlige og sammenhængende projektløsning. Løsningen dækker hele processen fra salg og indrapportering af Leads, over kontraktindgåelse til afslutning og kvalitetssikring gennem en omfattende risikovurdering og checkliste proces.
Løsningens kvalitetsfokus sikrer at projekterne overholder COWIs projektmodel, udfører de rette aktiviteter afhængig af risikoprofil, samt at de rette dokumenttemplates benyttes på projekterne.
“This is a comprehensive suite of apps that streamlines project and proposal management across a global engineering firm. It builds upon an existing digital workplace environment based on SharePoint, emphasising consistency in processes and commercial outcomes through integrated IT solutions.”
Lyder det bl.a. fra StepTwo som baggrund for deres bedømmelse.
Co-creation mellem Fellowmind og COWI
Fellowmind og COWI har lige siden 2013 haft et meget tæt samarbejde, hvor co-creation har været i højsædet. Sammen har vi skabt en lang række løsninger der gør det nemmere for medarbejderne i COWI at arbejde med projekter. Løsningerne omfatter bl.a. en Intranet løsning, Project Pipeline, Projektportalen, Project Risk screening, Project Assessment og et kvalitetssystem der er dybt integreret i de øvrige løsninger. Det understøttes af integrationer med andre systemer, som bl.a. økonomisystemet Maconomy.
Alle disse løsninger er bundet sammen, så de for den enkelte projektdeltager opleves som en sammenhængende løsning – en samlet digital workplace.