Azelis
Azelis er en global leverandør af innovationsydelser og en ledende aktør inden for specialkemikalier og fødevareingredienser. Virksomheden fungerer som bindeled mellem producenter og kunder på tværs af en bred vifte af life science- og industrimarkeder, herunder landbrug, farmaceutiske produkter og personlig pleje. Azelis’ ingredienser og kemikalier indgår i kundernes udvikling og produktion af færdige produkter, i en industri hvor kravene til dokumentation, transparens og indsigt i forsyningskæden er stigende.
Proaktiv tilgang til bæredygtighed
Azelis spiller en central rolle i værdikædens bæredygtighed og tager det ansvar alvorligt. Med afsæt i det tidligere Action 2025-program har virksomheden videreudviklet sit bæredygtighedsprogram i Impact 2030 med ambitionen om at levere målbare og langvarige forbedringer.
”Vi ønsker at bidrage meningsfuldt til at hjælpe både vores leverandører og vores kunder med at blive mere bæredygtige,” forklarer Michael Heite, Group Sustainability Director hos Azelis. ”Selvfølgelig også set fra et complianceperspektiv, men for Azelis handler det om mere end det.”
Hvis en virksomhed vil gøre sin forretning mere bæredygtig, kræver det indsigt i egne aktiviteter, men også gennemsigtighed i hele værdikæden. Her har Azelis indtaget en proaktiv rolle ved både at skabe større gennemsigtighed omkring egne produkter, samt understøtte producenter og kunder i at bringe mere bæredygtige løsninger på markedet.
”Hvert kemikalie har sit eget CO2e-aftryk,” siger Michael. ”Vi indsamler disse data fra leverandørerne og analyserer og strukturerer dem. Det gør os i stand til at tilbyde kunderne fleksibilitet og alternativer til produkter, der er under pres fra bæredygtighedsregulering og markedets krav. Samtidig sikrer det forsyningen og gør værdikæden mere modstandsdygtig. Mere effektiv anvendelse af råmaterialer og energi fører ofte også til lavere omkostninger. Når bæredygtighed bliver en del af den daglige drift, skaber vi langsigtet værdi på en ansvarlig måde.”
Udfordringen: Data i siloer
For at nå disse mål var Azelis afhængig af robuste og pålidelige data. Men virksomhedens sustainability-data var spredt på tværs af flere kilder, registreret i et separat system og i høj grad håndteret manuelt. Det gjorde det muligt at rapportere, men begrænsede værdien af data i den løbende styring og i strategiske beslutningsprocesser.
”Vi har indsamlet data siden 2019,” siger Pieter De Wint, Global Sustainability Coordinator hos Azelis. ”Vi registrerede dem i et eksternt rapporteringssystem, men vi havde ingen kontrol over systemets opbygning eller de beregninger, der blev foretaget i systemet – for eksempel i forhold til vores emissioner. Her var vi stærkt afhængige af eksterne konsulenter.”
Beslutninger med bæredygtighedsmæssige konsekvenser træffes i hele organisationen. Derfor har du brug for det fulde overblik fra alle dele af forretningen.
Den største flaskehals var dog, at systemet var isoleret fra Azelis’ øvrige IT-landskab. ”For at træffe bæredygtighedsbeslutninger har du brug for det fulde overblik,” tilføjer Michael. ”Produktpriser, driftsmodeller samt aftryk og emissioner hænger alle sammen og påvirker beslutningerne. At samle data fra forskellige systemer tog tid og øgede risikoen for fejl.”
Derfor valgte Azelis at implementere Microsoft Sustainability Manager som en tilføjelse til virksomhedens eksisterende Microsoft-platform. Løsningen fungerer som et centralt samlingspunkt for sustainability-data, hvor bæredygtighedsspecialister kan arbejde mere struktureret med dataindsamling, beregninger og analyse, samtidig med at resten af organisationen får bedre indsigt i data og et stærkere grundlag for at anvende dem strategisk.
Mere end teknologi
Valget af Fellowmind som implementeringspartner skyldtes ikke alene teknisk ekspertise. Azelis søgte en partner med dokumenteret erfaring med Microsoft Sustainability Manager kombineret med stærke bæredygtighedsfaglige kompetencer.
”Vi ledte ikke efter en partner, der blot kunne implementere softwaren teknisk,” siger Jan Witvrouwen, Digital Solutions Director hos Azelis. ”Vi havde brug for en partner, der arbejder ud fra best practices og forstår at omsætte dem til Azelis’ specifikke bæredygtighedsstrategi. Fellowmind bringer netop den kombination.”
Først gennem brugertests og løbende afklaringer blev det tydeligt, hvordan processerne skulle indrettes for bedst at understøtte Azelis’ behov. Det krævede en tilgang, der kombinerede struktur og fremdrift med den nødvendige agilitet undervejs i projektet – og det var netop, hvad Fellowmind leverede.
Faseopdelt tilgang til et stærkt datagrundlag
Implementeringen af Microsoft Sustainability Manager blev bevidst opdelt i faser.
”For de fleste virksomheder er indkøbte varer – i vores tilfælde titusindvis af kemikalier – den største kilde til emissioner, som man ønsker gennemsigtighed omkring,” siger Pieter. ”Men før man kan gøre det, skal man have styr på sine egne emissioner. Derfor valgte vi først at etablere et solidt fundament i MSM.”
Datakvalitet var altafgørende. ”Vores fokus var at sikre høj datakvalitet, samarbejde og adoption på tværs af alle vores lokationer globalt,” forklarer Pieter. Hver Azelis lokation har sine egne nøgletal at rapportere på, såsom energiforbrug, emissioner, affaldstyper, vandforbrug og energiproduktion.
”I vores tidligere system skulle hver lokation rapportere på en omfattende og fast liste af datapunkter – også hvor visse målepunkter ikke var relevante. Det øgede unødigt mængden af data, der skulle rapporteres og kontrolleres. Sammen med Fellowmind har vi opsat MSM anderledes. Rapporteringskravene er nu tilpasset den enkelte lokation. Det forbedrer datakvaliteten og frigør tid for vores teams.”
Fuld kontrol over bæredygtighedsdata
Med implementeringen af Microsoft Sustainability Manager har Azelis fået et solidt fundament for den videre udvikling af sit sustainability-arbejde. Den største gevinst i første fase er, at bæredygtighedsdata nu i langt højere grad kan bringes i spil i strategiske beslutninger. Dashboards giver hurtig indsigt i den driftsmæssige påvirkning og i udviklingen i virksomhedens CO2e-reduktioner.
”Vi arbejder nu med et fælles datagrundlag,” siger Pieter. ”Det giver os et bedre beslutningsgrundlag.”
Takket være samarbejdet med Fellowmind har Azelis i dag langt større kontrol over sine bæredygtighedsdata. Systemet omsætter automatisk aktivitetsdata – for eksempel elforbrug – til CO2e-emissioner i overensstemmelse med anerkendte metoder for CO2-regnskab og med hensyntagen til landespecifikke forhold.
”Vi er ikke længere afhængige af en sort boks. Vi forstår, hvordan hvert enkelt tal beregnes, hvilket gør data transparente og verificerbare – også i forhold til ekstern revision,” siger Pieter.
Vi er ikke længere afhængige af en sort boks. Vi forstår, hvordan hvert enkelt tal beregnes, hvilket gør data transparente og verificerbare.
Integrationen med Microsoft-økosystemet gør det desuden muligt at sammenholde bæredygtighedsdata med øvrige forretningsdata på tværs af blandt andet indkøb og salg.
”Bæredygtighed påvirker alle aspekter af vores forretning,” forklarer Michael. ”Beslutninger med bæredygtighedsmæssige konsekvenser træffes i hele organisationen. MSM gør det muligt at forbinde bæredygtighed med daglige processer på tværs af Azelis. Det positionerer os stærkt til næste fase.”
Fra eget aftryk til leverandørdata
Nu hvor fundamentet er på plads, bevæger Azelis sig fra stabil månedlig bæredygtighedsrapportering til en mere aktiv styring af performance op mod sine CO2-mål. Det sker i tråd med virksomhedens forpligtelser under SBTi og Parisaftalen og med ambitionen om at samle arbejdet i ét fælles system.
”Vi forventer at opnå dette i de kommende måneder, samtidig med at vi fortsætter med at styrke integrationen til vores eksisterende ITlandskab og organisationen,” siger Pieter.
Næste skridt i samarbejdet er allerede defineret: at udvide indsigt og datagrundlag for Scope 3-emissioner og understøtte mere bæredygtighedsbaserede beslutninger på produktniveau.
”Vores mål er at integrere leverandørdata i MSM sammen med mere avancerede analyser af vores produkter. Det omfatter ikke kun emissioner, men også sociale forhold og mere detaljeret information om leverandørernes ESG-performance. At opnå den grad af gennemsigtighed er vores næste ambition,” siger Michael.
Ved at udvide synligheden fra eget driftsaftryk til også at omfatte produkt og leverandørdata styrker Azelis fortsat sin rolle som en proaktiv og ansvarlig aktør i værdikæden.